"De ni læsninger" 
   - et tilløbsstykke i Astrup.
 
Det var en mørk og iskold aften...........men inde i Astrup kirke var der dejlig varmt og Sindal-Astrup kirkers kor kom med lyset i Lucia-optog  - søndag aften, hvor der var "De ni læsninger" for første gang i Astrup.
 
Mens graver Per Jørgensen ringede med klokken, sørgede organist Marianne H. Jakobsen for absolut mørke i kirken ved at trykke på hovedafbryderen ! 
 
Det tog ganske vist lidt tid at finde strømmen igen, men det lykkedes endelig og  herefter spillede klaveret atter .
 
Koret sang dejlige julesange med deres smukke lyse stemmer. 
 
Katrine Skovmand-Larsen sang et par arier fra Händels Messias med sin imponerende flotte stemme.
 
Ind imellem læste 9 Astrup-konfirmander og konfirmandforældre de ni læsninger og klarede det både højt og tydeligt.
 
Menigheden sang vekselsang i "Gør døren høj" , men især fællessalmen "Julen har bragt velsignet bud" var ved at få taget til at lette.
 
Til slut sang koret for sidste gang adventsritornellen "Vi venter på at du skal komme" og drog ud i mørket.
 
Sognepræst Ole Dybro takkede alle for deres medvirken.
 
I våbenhuset ventede en dejlig kop kaffe.
Astrup - De aktives by i Vendsyssel
Lav din egen hjemmeside med mono.net