SCT. HANS 2015

Kære medborgere i Astrup
"Tak for invitationen til at holde den traditionsrige båltale her i aften. Jeg har ladet mig overtale af Hans, uden helt at vide hvad det indebærer at hold én båltale.
Vejrguderne er os heldigvis nådigt stemt i dag. Overalt i landet samles børn og voksne, unge og gamle for at nyde bålet, se på flammerne og midsommeren med Drachmanns smukke midsommervise.
Jeg oplever det som en rigtig dansk aften, og jeg glæder mig over at være en del af denne tradition. De fleste føler nok ligesom jeg, at det er en kernedansk tradition, som vi er sammen om at fejrer i aften, men jeg har ladet mig bilde ind at traditionen som så mange andre stammer fra Tyskland.
Det er også i Astrup en mangeårig tradition at fejre Sankt Hans sammen og jeg husker tydeligt Sankt Hans aftnerne fra min barndom. Det var en af de faste traditioner som samlede lokalsamfundet ligesom sommerfesten, juletræsfesten og fastelavn.
Når jeg ser tilbage på min opvækst i Astrup har den været intet mindre end fantastisk og en af årsagerne til denne opfattelse er uden tvivl, de mange aktiviteter som fandt sted i byen året rundt. Dette var også en af de ting der vægtede højt i forhold til at vi valgte at flytte tilbage til Astrup da vi selv fik børn.
Jeg satte og sætter fortsat stor pris på dette og vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle de frivillige hjælpere/trænerer osv. som da jeg selv var dreng og i dag gør en stor indsats for at skabe sociale aktiviteter for borgerne i Astrup. Uden jer var byen meget fattigere, hvilket også betyder vi i fremtiden forsat skal gøre en stor indsats for at skabe et godt udbud af fritidsaktiviteter for byens borgere, da det er af vital betydning for at Astrup forsat er et attraktivt sted at bo og bosætte sig.
Når vi om lidt sætter ild til bålet er det også en gammel tradition en tradition hvor man brugte dagens længste dag til med bål at fordrive det onde.
Nu taler man måske ikke meget om det onde i vore dagen, men jeg tænker alligevel at vi i Astrup kan tale om at være under pres. Jeg tænker at Astrup som by balancerer på en knivsæg, skal vi være døende eller skal der fremover fortsat være liv i byen? 
I forhold til fremtiden for en by som Astrup tror jeg der er to veje at gå.
1. vej: Jeg kalder det de passives vej.
Vi kan følge udviklingen for lokalsamfund som vores i UdkantsDanmark, hvor byen langsomt men sikkert syner hen og hvor det stort set er umuligt at komme af med sit hus, eller lokke nye unge familier til. Det betyder at den eneste måde at komme af med sit hus på er ved at lægge sig til at dø sammen med byen.
Eller vi kan træffe et aktivt valg om at ville noget andet:
2. vej: det jeg vil kalde de aktives vej, hvilket stemmer godt overens med at vi bryster os af at være de aktives by.
Hvis vi fortsat vil have en by der blomstrer, hvor det er muligt at sælge et hus, hvor unge mennesker har lyst til at bosætte sig og lade deres børn vokse op kræver det sammenhold og opbakning til fællesskabet.
Her er det altså ikke nok at klappe de frivillige i vores samfund på skulderen og tilkendegive at man bakker op, nej man er nødt til at bakke op det for alvor med sine handlinger og ikke blot med ord.
Man er nødt til at sende sine børn i friskolen og dagtilbudene
Man er nødt til at bruge byens fritidstilbud i foreningslivet, spejderne, kirken borgerforeningen og Grundtvigs forum.
Og man er nødt til at bakke op om nogle af de aktiviteter der sker i løbet af året.
Hvis vi ALLE bakker op om det der sker i byen, så tror jeg at Astrup som by har en chance for at overleve som bosætningsby. Men det kræver opbakning i handling og ikke kun i ord.
Jeg har til afslutning tilladt mig at omskrive et citat af Mahatma Ghandhi citatet lyder oprindeligt ”Vær den forandring du ønsker af Verdenen.
Men i en Astrupkontekst lyder det således: Vær selv den forandring du ønsker i Astrup.
Tak for i aften og rigtig god sommer til jer alle.