INVITATION

Til orienteringsmøde om Astrup menighedsråds arbejde de seneste fire år.
Undervejs vil der være fællessang og musikalske indslag

Tirsdag d.18. august kl. 19,30 i Astrup Forsamlingshus vil menighedsrådet,
vore præster og medarbejdere orientere om arbejdet i den forløbne 4. års
valgperiode, og visioner for den kommende.
Det har været en spændende periode. Ved periodens start tog vi vort
nye sognehus i brug. Det er blevet flittigt brugt til både gamle og nye
tiltag.
Det tidligere kontor/kapel er blevet renoveret, med et større kapel, og
der er indrettet et handicapvenligt toilet - byens eneste.
Der bliver arbejdet på en langsigtet plan for kirkegården - mere rekreativ
evt. med flere opholdsrum.
Menighedsrådets hovedopgave er at fremme kristne og kulturelle tiltag.
Administrere kirken og kirkegården, at udarbejde budgetter og regnskab.
Regnskab og budgetter skal godkendes af provstiet. Gode tiltag er endnu
aldrig blevet bremset af provstiet, og vi har en fornuftig økonomi.
Derudover forsøger vi til enhver tid at udbygge samarbejdet med de
mange aktive foreninger der findes her i Astrup og Sønderskov .
Sidste år, blev der som noget nyt arrangeret en fælles sogneudflugt for
seniorer, hvor Forsamlingshuset, idrætsforeningen, Grundtvigsk Forum
og menighedsrådet stod bag. I år bliver der igen en fælles sogneudflugt.
Vi har før sommerferien indgået en aftale med Astrup- Sønderskov
Friskole om at give et tilskud til deres skolekor, som så vil medvirke
ved udvalgte gudstjenester.
Som nævnt arbejder vi på at supplere og samarbejde om lokale aktiviteter,
og dermed være med til at styrke lokalsamfundet, og gøre det mere
attraktivt.
Det kan gøres endnu bedre- dertil har vi brug for din/jeres hjælp. Derfor
håber vi, at du og /eller din forening vil være repræsenteret ved
orienteringsmødet her på tirsdag, og komme med nye ideer eller gode
forslag, eventuelt tilkendegive at du overvejer at lade dig opstille til
menighedsrådet. Vi er seks medlemmer i rådet, de fire er parate til at
genopstille, derudover har vi brug for to suppleanter.
Dertil kommer at vi kan bruge friske kræfter i diverse udvalg.
I løbet af aftenen vil der være fællessang og musikalske indslag
ved vor organist Carsten Kær, og vor nye kirkesanger Christina
Kjærulf, kendt som dirigent for Nordjysk pigekor.
Til kaffen disker Jytte op med lækkerier.
Der er valg til menighedsrådet tirsdag d. 15. september.

Jeg håber ar vi ses.
Med venlig hilsen
Niels Munkbak
Astrup menighedsråd.


Astrup - De aktives by i Vendsyssel
Lav din egen hjemmeside med mono.net