Bøgstedløbet er igen klar til at løbe af stablen d. 25/5 2024.
Løbet er arrangeret af Astrup Sønderskov Friskole, hvilket betyder, at alt evt. overskud går til skolen.
Som tidligere byder løberuterne og gåruterne på ture gennem den smukke Bøgsted Skov, som ligger lige op af skolen.
Vi glæder os til igen at byde jer velkommen til Astrup og håber på stor opbakning.
Efter endt løb, er det muligt at få jeres tider registreret og derfor vil løbet også tælle med i klub100.
Det er muligt at købe pølser/brød, kaffe/kage og øl samt sodavend efter løbet. Dette er også tilgængeligt for tilskuere undervejs.
Der er medajler til alle deltagere. Medaljerne vil være lavet af naturmaterialer.
Starttider:
Løb:
Marathon - kl. 10.45
Halvmarathon - kl. 12.45
10,5 km - kl. 14.00
5,7 km - kl. 14.30
3 km - kl. 14.25
Walk:
5,7 km - kl. 13.30
10,5 km - kl. 13.00
Belægning:
Der løbes kort på asfalt og resten af ruten er igennem skoven på veje, stier og grusvej.
Depoter:
To typer depoter - et med drikkevarer og et med drikkevarer samt frugt og müslibarer.
Ved skolen er der et depot med drikkevarer, frugt og müslibarer, sådan et depot findes ligeledes ude omkring de 5-6 km for dem som løber 10 km, halvmarathon eller marathon. For dem som er ude på 5 km møder man kun et drikkedepot og så selvfølgelig depotet i mål. Dem på 3 km møder depotet i mål.
Diplom:
Vil ligge i målområdet, så det er muligt at få med hjem efter endt løb.
Bad - toilet:
Der er toiletter på skolen som kan benyttes inden, under og efter løbet. Efter løbet er det ligeledes muligt at bade ovre i hallen, som ligger over for skolen.
Parkering:
Der er parkeringsmuligheder ved hallen og børnehaven. Det er ikke store forhold, så samkørsel er en god idé.